Træn med en stormester om torsdagen

Skakakademiet ved stormester Lars Schandorff tilbyder træning til mere øvede og ambitiøse spillere hver torsdag. Du er velkommen til at kigge forbi, hvis du har tid og lyst. Deltag på et af holdene eller dem begge.

Hold 1: Positionel skak

Tid: Torsdag kl. 18.30 – 19.30 – sommerpause nu, første gang efter sommerferien er 29. august
Sted: Skaksalonen, Falkoner Alle 36, Frederiksberg

Få bedre teknik og grundforståelse samt masser af stormestertips i skakspillets tre faser: åbningsspil, midtspil og slutspil. I den kommende sæson bliver der fokus på bondestruktur og gode/dårlige officerer. Få alle brikkerne til at spille optimalt og tag et stort spring fremad!

Hold 2: Åbninger

Tid: Torsdag kl. 20.00 – 21.00 – sommerpause nu, første gang efter sommerferien er 29. august
Sted: Skaksalonen, Falkoner Alle 36, Frederiksberg

Åbninger er moderne skaks DNA. Åbningseksperten Lars Schandorff guider i både de nyeste trends og mere klassiske opstillinger. Vi følger med i topskak over hele kloden. Internationale højdepunkter i den kommende sæson bliver skak-OL i september og VM-matchen i november. Hver gang får deltagerne åbningsanalyserne på en pgn-fil, så man selv kan bruge dem med det samme i sine egne partier. Få et forspring fra start af!

Pris: 100 kr. pr. session. Man kan købe et titurskort til 800 kr eller hele sæsonen på et hold for 1.500 kr – hvis man har sæsonkort, får man materialet tilsendt, hvis man er forhindret i at komme. Betaling kontant eller på mobilepay.

Man behøver ikke gå fast på Skakakademiet. Det er helt ok kun at komme en gang imellem, men det er klart, at jo mere du er der, jo mere lærer du! Tjek det ud og se, om det er noget for dig.

Tilmelding er ikke nødvendig, men en fordel for at sikre dig en plads. Skriv til Lars Schandorff på gm.schandorff@gmail.com

Anbefaling

“Lars Schandorff er en glimrende formidler og får mange komplekse emner i skak til at fremstå klare og enkle. Desuden har han en god dialog med deltagerne, så udbyttet bliver meget bedre end det, man kan få ved at følge skak-trænere på internettet. Face-to-face træning af skak i grupper går aldring af mode – det beviser Lars.” (Henrik Andersen, skak-instuktør)