Queen’s gambit – skak-kurser for voksne

Kursus 1: For begyndere – du kender reglerne, men ikke meget mere

  • Tid:  Torsdag kl. 18.30-19.30, første gang den 18. februar og sidste gang den 25. marts – i alt fem gange.
  • Sted: Skaklokalet på Hostrupsvej 8, kld., Frederiksberg.
  • Indhold: Du lærer det grundlæggende om åbningsspil, midtspil og slutspil; der er små øvelser, hvor I sidder to og to sammen, og vi ser på spøjse sider ved skakspillet, bl.a. inspireret af Netflix-serien Queen’s gambit.
  • Pris: 600 kr.
  • Lærer: Nikolaj Zeuthen (billede nedenfor) sekunderet af Henrik Andersen.
  • Tilmelding: på mail til Henrik Andersen på skaksalon@gmail.com – der er plads til 16 på holdet.

Kursus 2: For de let øvede – du har en vis skak-erfaring, fx med online-skak

  • Tid:  Torsdag kl. 20.00-21.00, første gang den 18. februar og sidste gang den 25. marts – i alt fem gange.
  • Sted: Skaklokalet på Hostrupsvej 8, kld., Frederiksberg.
  • Indhold: Du lærer åbningssystemer, taktik og strategi i midtspil og at afslutte effektivt i slutspillet; der er små øvelser, hvor I sidder to og to sammen, og vi ser på spøjse sider ved skakspillet, bl.a. inspireret af Netflix-serien Queen’s gambit.
  • Pris: 600 kr.
  • Lærer: Nikolaj Zeuthen (billede nedenfor) sekunderet af Henrik Andersen.
  • Tilmelding: på mail til Henrik Andersen på skaksalon@gmail.com – der er plads til 16 på holdet. .
Dronningegambit
Store øjne, flotte kjoler, stærke drinks og det største brætspil af dem alle: skak. Netflix-serien Queen’s Gambit er blevet en kæmpe succes over hele verden, og København og Frederiksberg er ikke gået ram forbi. I Skak For Sjov bliver vi i hvert fald pludselig fra den ene dag til den anden rendt på dørene med opfordringer om at starte seriøse kurser for voksne, der vil lære at spille. Især er der mange kvinder der henvender sig, og det er skønt, for skak er traditionelt (alt for) mandsdomineret. 
Vores Queen’s Gambit-kursus henvender sig til alle voksne M/K, der kan reglerne til spillet, men gerne vil introduceres til mere strategi og taktik. Hvordan lærer jeg at lave de flotte og overraskende angreb – de inspirerede og dødbringende træk…? Tag din mand, kone, veninde, ven, mor under armen og kom ned på Hostrupsvej, hvor de to erfarne undervisere, Nikolaj og Henrik, vil stå klar ved tavlen. Vi skal træne de små grå og lære skak på den sjove måde. Og gøre alle klar til en lille turnering som afrunding af forløbet.