Træn med en stormester hver torsdag

Stormester Lars Schandorff tilbyder skaktræning hver torsdag i Skakakademiet, og du er velkommen de dage, du har tid og mulighed for det. Deltag i et af holdene eller dem begge.

Hold 1: Skakkens principper

Tid: Torsdag kl. 18.30-19.30.
Sted:
Skaksalonen, Falkoner Alle 36, Frederiksberg.

Få bedre teknik og grundforståelse samt masser af stormestertips i skakspillets tre faser: åbningsspil, midtspil og slutspil. Kurset er åbent for alle.

Hold 2: Skakåbninger i teori og praksis

Tid: Torsdag kl. 20.00-21.00.
Sted: Skaksalonen, Falkoner Alle 36, Frederiksberg.

Åbninger er moderne skaks DNA. Som åbningsekspert guider Lars Schandorff i både de nyeste trends og mere klassiske opstillinger. Få et forspring fra start i dine skakpartier. Kurset henvender sig til mere øvede.

Pris: 100 kr. pr. session, dvs. pr. hold pr. gang. Betaling foregår kontant eller med Mobile Pay til Lars Schandorff ved ankomst på dagen. Hør eventuelt Lars om mulighed for rabat efter “klippekort-ordning”.

Man behøver ikke gå fast på Skakakademiet. Det er helt ok kun at komme en gang imellem, men det er klart, at jo mere du er der, jo mere lærer du! Tjek det ud og se, om det er noget for dig.

Tilmelding er ikke nødvendig, men en fordel for at sikre dig en plads. Tilfjøj gerne et par linjer om din skak-erfaring i mail til Lars Schandorff på gm.schandorff@gmail.com

Anbefaling

“Lars Schandorff er en glimrende formidler og får mange komplekse emner i skak til at fremstå klare og enkle. Desuden har han en god dialog med deltagerne, så udbyttet bliver meget bedre end det, man kan få ved at følge skak-trænere på internettet. Face-to-face træning af skak i grupper går aldring af mode – det beviser Lars.” (Henrik Andersen, skak-instuktør)